Sura Al-Baqara — Vers 225

Ord og betydninger:

• اللَّغْوِ (Al-Laghw): Det, der falder fra tungen uden hensigt eller overvejelse; tomme og ubetydelige ord.
• يُؤَاخِذُكُمْ (Yu'ākhidhukum): Han holder jer ansvarlige eller straffer jer.
• كَسَبَتْ قُلُوبُكُمْ (Kasabat qulūbukum): Det, som jeres hjerter har tilsigtet og bevidst har forpligtet sig til.

Tolkning af verset:

Allah, den Ophøjede, pålægger ikke de troende ansvar for de eder, der undslipper deres tunger uden bevidst hensigt – som når en person i daglig tale siger "Nej, ved Allah" eller "Jo, ved Allah" uden at mene en egentlig ed. Sådanne tilfælde er uden synd, uden bod (kaffārah) og uden straf, fordi de ikke afspejler hjertets vilje. Derimod holder Allah jer ansvarlige for de eder, som jeres hjerter bevidst har tilsigtet, og som I har udtalt med vilje og hensigt. Hvis I bryder sådanne eder, påhviler der jer bod eller straf. Allah er tilgivende over for Sine tjenere, der vender tilbage til Ham i anger, og Han er mild og tålmodig, idet Han ikke haster med at straffe den, der synder, men giver ham mulighed for at fortryde og søge tilgivelse.

Udledte visdomme og frugter:

Dette vers lærer os en dyb nåde i islam: Allah pålægger ikke Sine tjenere byrder ud over deres evner, og Han tager ikke hensyn til det, der sker utilsigtet. Det viser islams lethed og barmhjertighed over for menneskets naturlige svagheder. Samtidig opfordrer det os til at være bevidste om vores ord og løfter, så vi ikke tager eder let, men kun afgiver dem med oprigtig hensigt. Verset indgyder håb hos synderen, fordi Allahs tilgivelse er vidtrækkende, og Hans mildhed giver plads til anger og forbedring – hvilket åbner døren til omvendelse og et rent forhold til Gud.