Sura Taha — Vers 134

Betydning af udvalgte ord:

• "Lawla" (لولا): betyder "hvorfor ikke" eller "mon ikke" – en opfordring eller bebrejdelse.
• "Nadhill" (نَذِلَّ): at blive ydmyget og fornedret.
• "Nakhzā" (نَخْزَى): at blive ramt af skam og vanære.

Tolkning af verset:

Hvis Vi havde udslettet disse vantro, der afviser profeten Muhammad (fred være med ham), med en straf før Vi sendte dem en sendebud og åbenbarede dem en bog, ville de på dommedagen have undskyldt sig og sagt: "Vor Herre! Hvorfor sendte Du os ikke en sendebud, så vi kunne have troet på ham og fulgt Dine tegn og budskaber, før vi blev ydmyget og ramt af skam og vanære i denne verden og i det hinsides?"

Allah afviser denne undskyldning ved at påpege, at Han faktisk sendte dem profeten Muhammad (fred være med ham) med Koranen, som er det klare bevis. Så de har ingen undskyldning for deres vantro, og de vil ikke kunne hævde, at de ikke modtog nogen advarsel.

Visdom og lærdomme fra verset:

• Allahs retfærdighed kræver, at Han ikke straffer nogen, før Han har sendt dem en advarsel og et klart budskab – dette viser Hans barmhjertighed og fuldkomne retfærdighed.
• Menneskets natur har en tendens til at finde undskyldninger for sine fejl, men Allah har lukket denne vej ved at sende profeter og åbenbarede bøger.
• Verset opmuntrer os til at gribe muligheden for vejledning, mens vi lever, og ikke udsætte troen til senere, for ingen ved, hvornår straffen eller døden kommer.
• At følge Allahs sendebud og hans åbenbarede tegn er vejen til værdighed og ære i begge verdener, mens afvisning fører til ydmygelse og skam.