Sura Al-Anbiya — Vers 30

Ordforklaring:

• RATQ (رَتْقًا): betyder, at noget er sammenføjet, lukket eller klistret sammen, så der ikke er nogen adskillelse eller åbning.
• FATAQNA (فَتَقْنَاهُمَا): betyder, at Vi adskilte eller splittede dem fra hinanden.
• RATQ bruges her om himlene og jorden, der var ét sammenhængende hele, før de blev adskilt.

Tolkning af verset:

Allah den Ophøjede gør opmærksom på et stort tegn for de vantro, som de burde tænke over: Har de ikke vidst og indset, at himlene og jorden var ét sammenhængende hele – uden adskillelse eller mellemrum – og at der hverken faldt regn fra himlen eller spirede planter fra jorden? Derefter adskilte Vi dem med Vores magt og kraft, så himlen blev til syv himle og jorden til syv jorde, og Vi sendte regn fra himlen og frembragte planter fra jorden. Og Vi gjorde vand – det vand, der falder fra himlen – til årsagen til alt levende, både dyr og planter, for intet levende væsen kan eksistere uden vand. Skulle de så ikke tro på Allah og anerkende Hans enhed og magt, når de ser disse tydelige tegn med deres egne øjne? Sandelig, den, der skabte alt dette, fortjener alene tilbedelse, og Han er i stand til at genoplive de døde, ligesom Han bragte liv til det, der var dødt.

Udledte lærdomme og formaninger:

• Verset viser Allahs fuldkomne magt og Hans evne til at skabe og forny skabelsen, hvilket styrker troen på, at Han også kan genoplive de døde på dommedagen.
• Det opfordrer mennesket til at betragte og reflektere over naturens og universets vidundere, for disse er veje til at erkende Skaberen.
• Vandets betydning som kilde til alt liv er en påmindelse om Allahs nåde og omsorg for sine skabninger, hvilket bør vække taknemmelighed og kærlighed til Ham.
• Verset opfordrer de vantro til at bruge deres fornuft og øjne, for beviserne på Allahs eksistens og enhed er klare og synlige for enhver, der vil se.
• Troen på Allah og Hans skaberværk giver mennesket indre ro og tryghed, fordi det forbinder det med den Almægtige, som har kontrol over alle ting.