Sura Al-Anbiya — Vers 31

Ord og udtryk i verset:

• Ravâsi: Faste, høje bjerge, der står solidt plantet i jorden.
• An tamîda: Således at den ikke vakler eller bevæger sig uroligt.
• Fijâjan: Brede stier og passager.
• Subulan: Veje, som mennesker kan færdes ad.

Tolkning af verset:

Vi har skabt faste og høje bjerge i jorden, der står som støttepiller, så jorden ikke vakler eller ryster med dem, der bor på den. Bjergene giver dermed stabilitet og tryghed for mennesker og alt levende. Derudover har Vi skabt brede stier og åbne veje gennem bjergene og på jorden, så mennesker kan rejse fra ét sted til et andet og nå deres mål i handel, rejser og andre gøremål. Hensigten med denne skabelse er, at mennesker skal ledes til at forstå deres Skabers magt og visdom, og at de skal finde vej til deres daglige behov og samtidig erkende, at kun Allah alene er værdig til tilbedelse.

Lærdomme og budskaber fra verset:

• Verset viser Allahs almægtige magt og Hans omsorg for sine skabninger, idet Han har gjort jorden beboelig og stabil for mennesker.
• Bjergene og vejene er tydelige tegn på Allahs visdom og perfekte skabelse, hvilket opfordrer mennesker til at tænke og reflektere over skabelsen.
• Mennesket bør bruge naturen omkring sig som en påmindelse om Allahs eksistens og Hans enestående egenskaber, hvilket styrker troen og taknemmeligheden over for Ham.
• Verset opfordrer til at udforske jorden og rejse rundt på den, hvilket både tjener verdslige formål og giver mulighed for at lære Allahs tegn at kende.