Sura Al-Anbiya — Vers 64

Betydningen af udvalgte ord i verset:

• فَرَجَعُوا إِلَىٰ أَنفُسِهِمْ: De vendte tilbage til deres egne fornufter og tænkte dybt over sagen.
• الظَّالِمُونَ: De, der begår uretfærdighed mod sig selv ved at tilbede andre end Allah.

Fortolkning af verset:

Da profeten Abraham (fred være med ham) havde ødelagt afguderne og efterladt den største afgud intakt, blev folkene forvirrede og spurgte hinanden om, hvem der havde gjort dette. Da de hørte Abrahams svar, hvor han henviste til den største afgud, vendte de tilbage til deres egne fornufter og begyndte at tænke dybt over sagen. De indså deres vildfarelse og erkendte, at deres afguder hverken kunne beskytte sig selv eller tale, og at de derfor var magtesløse. De sagde til hinanden: "I er virkelig dem, der begår uretfærdighed mod jer selv" – fordi de tilbad skabninger, der hverken kunne gavne eller skade, og som ikke engang kunne forsvare sig selv. Denne erkendelse var et øjebliks opvågnen, hvor de indrømmede deres egen synd og uretfærdighed i at tilbede andre end Allah.

Lærdomme og visdom fra verset:

• Verset viser vigtigheden af at bruge fornuften og tænke dybt over ens tro og handlinger, for den sunde fornuft fører til erkendelse af sandheden.
• Det understreger, at afguder og falske guder er magtesløse – de kan hverken gavne eller skade, og derfor er det en stor uretfærdighed mod sig selv at tilbede dem.
• Verset opmuntrer mennesket til at vende tilbage til sig selv og revurdere sine handlinger, for erkendelse af fejl er begyndelsen på omvendelse og vejen tilbage til Allah.
• Det viser, at selv de, der er dybt forankret i vildfarelse, kan opnå erkendelse, når de bruger deres fornuft – hvilket giver håb om, at sandheden altid kan nå hjertet, hvis man er oprigtig i sin søgen.