Sura Al-Anbiya — Vers 67

Ordforklaring:

• "Uff" (أُفٍّ): Et udtryk for afsky, foragt og vrede. Det betyder: "Fy for jer!" eller "Skam jer!"
• "Det I dyrker" (لما تعبدون): Refererer til de afguder og idoler, som folkene tilbad ud over Allah.

Tolkning af verset:

Profeten Ibrahim (Abraham) – fred være med ham – udtrykte her sin dybe foragt og afsky over for sit folks dyrkelse af afguder. Han sagde: "Fy for jer og for det, I dyrker i stedet for Allah!" Med disse ord gjorde han det klart, at deres handlinger var fuldstændig meningsløse og modbydelige. Afguderne, som de tilbad, kunne hverken gavne dem, når de blev dyrket, eller skade dem, hvis de blev forladt. De var blot døde genstande uden magt eller forstand.

Derefter stillede Ibrahim dem det retoriske spørgsmål: "Har I så ikke fornuft?" – Dette var en skarp opfordring til dem om at bruge deres intellekt og sunde fornuft. Ethvert fornuftigt menneske burde kunne indse, at det er tåbeligt at tilbede noget, der hverken kan høre, se, hjælpe eller skade. Hvis de blot tænkte sig om, ville de forstå, hvor forkert deres handling var, og de ville opgive dyrkelsen af disse magtesløse idoler og i stedet vende sig mod Allah, som er den eneste sande Skaber og Opretholder af alting.

Visdom og lærdomme fra verset:

1. Brugen af fornuften er en grundpille i troen: Islam opfordrer mennesker til at tænke, reflektere og bruge deres intellekt. Troen på Allah er ikke blind følgeskab, men bygger på logik og sund fornuft.
2. Afvisning af afgudsdyrkelse med mod og tydelighed: Profeten Ibrahim viste os, at man skal stå fast over for falskhed og overtro, selv når flertallet praktiserer det. Man skal sige sandheden klart og tydeligt uden frygt.
3. Afguder og falske guder er magtesløse: Alt, hvad mennesker dyrker i stedet for Allah – uanset om det er statuer, penge, magt eller andre ting – er uden virkelig gavn eller skade. Kun Allah har al magt og fortjener alene tilbedelse.
4. Ren monoteisme (Tawhid) er kernen i budskabet: Dette vers minder os om, at renheden i troen på én Gud er den vej, der fører til fred og lykke i denne verden og i det hinsides.