Sura Al-Hajj — Vers 46

Betydning af udvalgte ord:

• يَسِيرُوا: at rejse rundt, at færdes.
• يَعْقِلُونَ: at forstå, at tænke og ræsonnere.
• آذَانٌ: ører (flertal af øre).
• تَعْمَى: at blive blind.
• الْأَبْصَارُ: synet, øjnene.
• الْقُلُوبُ الَّتِي فِي الصُّدُورِ: hjertet, som sidder i brystet – og som er sæde for forstand og indsigt.

Tolkning af verset:

Har de vantro fra Quraysh ikke rejst rundt på jorden, så de kunne se spor og ruiner efter de folk, der før dem afviste sandheden og blev udslettet? Havde de gjort det, ville deres hjerter have modtaget indsigt, så de kunne forstå og tænke over disse begivenheder, og deres ører ville have lyttet til beretningerne om tidligere generationer med eftertanke og læring – ikke blot med hørelse, men med et lydhørt hjerte, der tager ved lære. Sandheden er, at det ikke er øjnene, der bliver blinde, så de ikke kan se de fysiske spor. Det, der virkelig gør et menneske fortabt, er, at hjertet bliver blindt, så det ikke formår at se sandheden, tage ved lære af tegnene eller lade sig advare af fortidens skæbner. Det er hjertets blindhed, der er den farlige og ødelæggende blindhed, mens øjnenes blindhed ikke skader troen eller vejen til retledning.

Lærdomme og budskaber fra verset:

• Verset opfordrer mennesket til at rejse og betragte naturen og historien med eftertanke, for det styrker troen og giver visdom.
• Det viser, at den sande forståelse ikke ligger i øjnene, men i hjertet – og derfor bør vi pleje vores hjerter med viden, ydmyghed og eftertanke.
• Verset lærer os, at det at lytte med oprigtighed og forståelse er en dør til tro og retledning, og at den, der åbner sit hjerte for sandheden, vil finde utallige tegn på Allahs magt og visdom omkring sig.
• Det minder os om, at den største ulykke er åndelig blindhed, og at vi derfor altid bør bede Allah om at give os indsigt og et oplyst hjerte.