Sura Al-Furqan — Vers 5

Ordforklaringer:

• Asātīr: Løgnehistorier, gamle fortællinger og usandheder, som folk har nedskrevet.
• Iktatabahā: Han fik den skrevet ned eller afskrevet for sig.
• Tumlā: Den bliver læst op for ham.
• Bukratan wa aṣīlan: Om morgenen og om aftenen, dvs. hele tiden.

Tolkning af verset:

De vantro, der afviste sandheden, sagde om Koranen: "Dette er blot gamle fortællinger og myter fra tidligere generationer, som er blevet nedskrevet i deres bøger. Muhammed har fået nogen til at skrive dem ned for sig, fordi han selv ikke kan skrive, og nu bliver disse fortællinger læst op for ham morgen og aften, så han kan lære dem udenad og fremlægge dem for folk." Med denne beskyldning forsøgte de at underminere Koranens guddommelige oprindelse og påstod, at den var menneskelig fabrikation, hentet fra gamle skrifter og traditioner, og ikke en åbenbaring fra Gud. Deres påstand var dog fuldstændig grundløs, da Koranen kom med et indhold, en viden og en veltalenhed, som ingen af datidens arabere – selvom de var kendt for deres retoriske kunnen – kunne efterligne.

Lærdomme og budskaber fra verset:

1. Dette vers viser, hvordan fjender af sandheden altid forsøger at finde undskyldninger og sprede tvivl om Guds åbenbaring, uanset hvor klare beviserne er. Det lærer os at være standhaftige i troen og ikke lade os ryste af tomme beskyldninger.
2. Det understreger Guds nåde mod sin profet, idet Koranen blev bevaret og lært udenad, og at dens mirakuløse karakter står som et evigt bevis på dens sandhed, på trods af alle fjendtlige forsøg på at bagatellisere den.
3. Verset opfordrer os til at reflektere over Koranens indhold og dens vidunderlige stil, som ikke kan være menneskeskabt, og som derfor styrker vores tro og kærlighed til Islam, da den er en levende og uforanderlig vejledning for hele menneskeheden.