Sura Ash-Shu'ara — Vers 97

Ordets betydninger:

• تَاللَّهِ: et sværgen ved Allah, som betyder "ved Allah" eller "jeg sværger ved Allah".
• ضَلَالٍ مُّبِينٍ: en klar og tydelig vildfarelse, en åbenlys afvigelse fra sandheden.

Tolkning af verset:

Dette vers er en del af dialogen, der finder sted i Helvede mellem dem, der blev vildledt, og dem, der vildledte dem. De, der fulgte de vildledende ledere, siger her, mens de bebrejder sig selv og indrømmer deres fejl: "Ved Allah, vi var bestemt i en klar og tydelig vildfarelse." De erkender, at deres tilbedelse af andre end Allah – idet de sidestillede dem med Allah, verdens Herre – var en åbenlys fejltagelse, som ingen tvivl kunne skjule. De indrømmer, at de i deres jordiske liv fulgte dem, der kaldte dem til at dyrke andre end Allah, og at de derved påførte sig selv denne skæbnesvangre ende. Denne bekendelse kommer dog for sent, hvor den ikke længere kan gavne dem, og den tjener kun som et vidnesbyrd mod dem selv.

Udledte lærdomme og formaninger:

• Sandheden er klar og tydelig, og vildfarelsen er også klar og tydelig; ingen har nogen undskyldning over for Allah på Dommens dag.
• At følge blindt uden at undersøge og tænke over, hvad man tilbeder, er en af de største årsager til fortabelse.
• Erkendelse af fejl og anger på Dommens dag er ikke til gavn, når tiden er gået; derfor bør man vende tilbage til Allah og søge Hans vejledning, før det er for sent.
• Ren monoteisme (at tilbede Allah alene) er den eneste vej til frelse, og enhver afvigelse fra den er en åbenlys vildfarelse, som mennesket bør undgå i sit liv for at opnå Allahs tilfredshed og Hans paradis.