Sura Al-Qasas — Vers 33

Ordets betydninger:

• *Nafsan* (نَفْسًا): et menneske, en person.
• *Faqataltu* (قَتَلْتُ): jeg har dræbt.
• *Fakhāfu* (فَأَخَافُ): så jeg frygter.

Tolkning af verset:

Profeten Moses (fred være med ham) henvendte sig ydmygt til sin Herre og fremlagde sin bekymring, da han blev pålagt den store opgave at gå til Farao og hans folk. Han sagde: "Min Herre, jeg har dræbt en mand fra Faraos folk – ikke med vilje, men ved et uheld, før jeg modtog din befaling. Derfor frygter jeg, at de vil gengælde mig med drab, hvis jeg nu kommer til dem for at overbringe dit budskab. De vil gribe mig og tage hævn for den dræbte, og så når jeg ikke at udføre den mission, du har pålagt mig." Denne frygt var ikke mangel på tillid til Guds beskyttelse, men en naturlig menneskelig bekymring for at kunne udføre sin opgave, og den blev efterfulgt af en bøn om hjælp og støtte.

Udledte visdomme og formaninger:

1. Profeternes ydmyghed over for Gud: Selv en stor profet som Moses (fred være med ham) henvendte sig til sin Herre med ærbødighed og erkendte sine menneskelige svagheder – dette lærer os at vende os til Gud i alle forhold, både i medgang og modgang.
2. Oprigtighed i bøn: Moses' bøn viser, at det er tilladt at bede Gud om hjælp til at overvinde forhindringer i tjenesten for Hans sag, og at man må fremlægge sine bekymringer for Ham uden skam.
3. Frygt er ikke en hindring for lydighed: Moses' frygt forhindrede ham ikke i at adlyde Guds befaling – han fremlagde sin bekymring og fortsatte derefter med at udføre sin mission. Dette opmuntrer den troende til at handle, selv når man føler sig svag, og stole på Guds hjælp.
4. Guds omsorg for sine profeter: Verset viser, hvordan Gud imødekom Moses' bøn og gav ham hans bror Aron som støtte – en påmindelse om, at Gud aldrig svigter dem, der søger Hans hjælp i Hans tjeneste.