Sura Al-'Ankabut — Vers 63

Ordforklaringer:

• "Må" (vand): Her menes regnen, som sendes ned fra himlen.
• "Få jorden til at leve": At gøre jorden frugtbar og grøn efter at have været gold og tør.
• "Efter dens død": Efter at jorden har været tør og uden plantevækst.
• "De forstår ikke": De bruger ikke deres fornuft til at drage den rette konklusion.

Tolkning af verset:

O, Profet (fred og velsignelser være med ham)! Hvis du spørger disse afgudsdyrkere: "Hvem sender vand ned fra himlen og vækker derved jorden til live efter dens tørke og goldhed?" – så vil de uden tvivl svare: "Allah!" De anerkender nemlig, at det er Allah alene, der gør dette. De kan ikke benægte denne sandhed, fordi den er så tydelig og åbenlys for enhver.

Sig derefter til dem, O Profet: "Al lovprisning tilhører Allah!" – fordi Han har gjort jeres egen indrømmelse til et bevis imod jer. I erkender, at Allah er den eneste, der skaber og opretholder, og alligevel tilbeder I andre ved siden af Ham.

Men sandheden er, at de fleste af dem ikke tænker sig om eller bruger deres fornuft. Havde de virkelig tænkt over deres egen erkendelse, ville de have indset, at den, der skaber og giver liv, alene fortjener tilbedelse – ikke de afguder, som hverken kan skade eller gavne.

Visdom og lærdomme fra verset:

• Verset viser, at menneskets medfødte natur (fitrah) anerkender Allah som Skaberen, selv blandt dem, der tilbeder andre. Dette beviser, at troen på Allah er dybt forankret i ethvert menneske.
• Allahs nåde og barmhjertighed er synlig i naturen – regnen, der falder, og jorden, der blomstrer igen, er et levende bevis på Hans magt og omsorg for sine skabninger.
• Verset opfordrer os til at bruge vores fornuft og tænke over de tegn, der omgiver os. At reflektere over skabelsen fører til erkendelsen af Allahs enhed og storhed.
• Det lærer os, at beviser og logik er vigtige redskaber i islamisk da'wah (invitation til tro), og at man skal møde mennesker med argumenter, de selv kan anerkende.
• At lovprise Allah (al-hamdulillah) er en dyd, der styrker troen og minder os om, at al velsignelse og al magt tilhører Ham alene.