Sura Fatir — Vers 22

Ordforklaringer:

• الأحياء: De levende, dvs. de troende, hvis hjerter er levende med tro og vejledning.
• الأموات: De døde, dvs. de vantro, hvis hjerter er døde på grund af vantro og vildfarelse.
• يُسْمِعُ: At lade nogen høre på en sådan måde, at de forstår og accepterer det.
• مَن فِي الْقُبُور: Dem, der er i gravene – en lignelse for de vantro, der ikke drager nytte af formaningen.

Tolkning af verset:

Gud den Ophøjede gør det klart, at de troende med levende hjerter, der er fyldt med tro og vejledning, ikke kan være ligesom de vantro med døde hjerter, der er fyldt med vantro og vildfarelse. Ligesom lyset ikke kan ligestilles med mørket, og skyggen ikke kan ligestilles med den brændende varme vind, således kan de levende heller ikke ligestilles med de døde. Derefter forklarer Gud, at Han alene er den, der lader hvem Han vil af Sine tjenere høre vejledningen med forståelse og accept, og at profeten – fred og velsignelser være med ham – ikke kan få dem, hvis hjerter er som døde, til at høre, præcis som han ikke kan få de døde i gravene til at høre. Lignelsen med dem, der er i gravene, er en tydelig illustration af de vantro, der ikke drager nytte af det, de hører, fordi deres hjerter er døde. Profetens opgave er kun at advare dem om Guds straf og vrede, og Gud har sendt ham med sandheden som forkynner af gode nyheder om Paradiset for dem, der tror og handler retfærdigt, og som advarer om Ilden for dem, der fornægter og er ulydige. Og der har ikke været et folk uden, at der kom en advarer til dem.

Udledte visdomme og formaninger:

• Troens lys og vantroens mørke kan aldrig ligestilles, og forskellen mellem dem er som forskellen mellem liv og død.
• Vejledning er udelukkende i Guds hånd; Han giver den til hvem Han vil, og ingen kan give den til andre.
• Profeten – fred og velsignelser være med ham – er ikke andet end en advarer og en forkynner af gode nyheder; han har ingen magt over hjerterne.
• Den, hvis hjerte er dødt for sandheden, ligner de døde i gravene, der ikke hører noget – en advarsel til den, der vender sig bort fra formaningen.
• Guds retfærdighed og visdom kræver, at intet folk efterlades uden en advarer, hvilket viser Hans barmhjertighed over for menneskeheden.