Sura Ya-Sin — Vers 52

Ord- og udtryksforklaring:

• "مرقدنا" betyder "vores hvilested" eller "vores grav", hvor de sov i dødens søvn.
• "الويل" er et udtryk for stor ulykke, fortabelse og fortvivlelse.
• "ما وعد الرحمن" betyder "det, som den Barmhjertige lovede", nemlig opstandelsen og dommens dag.

Tolkning af verset:

De vantro, som i deres jordiske liv benægtede opstandelsen, vil på dommens dag sige i dyb fortrydelse og fortvivlelse: "Ve os! Hvem har vækket os fra vores hvilested?" – De erkender nu, at det, de troede var umuligt, er blevet en realitet. Som svar på deres spørgsmål bliver de mødt med sandheden: "Dette er det, som den Barmhjertige lovede, og sendebudene talte sandt." Det vil sige, at det, som profeterne og Guds udsendte advarede om gennem åbenbaringen, nu er gået i opfyldelse. Nogle af de lærde har dog bemærket, at denne sidste del af verset kan være de troendes ord, som bekræfter sandheden over for de vantro – eller det kan være englenes svar til dem. Uanset fortolkningen er budskabet klart: På denne dag indrømmer de vantro sandheden, men deres indrømmelse kommer for sent og gavner dem intet.

Visdom og lærdomme fra verset:

• Opstandelsen er en ubestridelig sandhed, som ingen kan undslippe, uanset hvor meget man benægter den i denne verden.
• Fortrydelse på dommens dag er nytteløs, fordi muligheden for at tro og handle retskaffent er forbi – derfor skal man vende tilbage til Gud, mens der stadig er tid.
• Guds løfter er altid sande, og Hans sendebud har aldrig løjet – dette styrker troen på Koranen og profeternes budskab.
• Verset opfordrer mennesket til at forberede sig til det uundgåelige møde med sin Herre, så man ikke bliver blandt dem, der fortryder, når fortrydelse ikke længere hjælper.