Sura As-Saffat — Vers 115

Ord- og udtryksforklaring:

• "وَنَجَّيْنَاهُمَا": Vi reddede dem begge (Moses og Aron).
• "وَقَوْمَهُمَا": og deres folk (Israels børn).
• "مِنَ الْكَرْبِ الْعَظِيمِ": fra den store nød og lidelse – det vil sige fra faraos undertrykkelse, slaveri og fra drukning i havet.

Tolkning af verset:

Dette vers er en del af beretningen om Guds nåde mod Moses og Aron. Gud den Ophøjede mindede os om, at Han velsignede dem med profetiet og sendelsen, og at Han frelste dem begge samt deres folk, Israels børn, fra den enorme prøvelse og lidelse, som de gennemgik. Denne lidelse omfattede faraos tyranni, hvor han undertrykte dem, gjorde dem til slaver og ydmygede dem, og til sidst truede han med at drukne dem, da de flygtede med Moses. Gud frelste dem fra alt dette ved at lade dem krydse havet sikkert, mens farao og hans hær druknede. Således blev de befriet fra både slaveriets ydmygelse og drukningens rædsel, og Gud viste dem sin magt og omsorg.

Lærdomme og budskaber fra verset:

• Guds frelse er en stor nåde, som Han giver til sine trofaste tjenere, når de stoler på Ham og følger Hans befalinger.
• Udfrielsen fra undertrykkelse og uretfærdighed er en af Guds løfter til dem, der kæmper for sandheden.
• Verset opmuntrer de troende til at have tålmodighed og tillid til Gud, selv når vanskelighederne er store, for Gud er i stand til at fjerne den største nød.
• Det minder os om, at Gud belønner dem, der står fast i troen, og at sejren til sidst tilhører de retfærdige, hvilket styrker håbet og kærligheden til Gud i hjertet.