Sura As-Saffat — Vers 140

Ordforklaring:

• أَبَقَ: at flygte, at stikke af (bruges især om en slave, der flygter fra sin herre).
• الْفُلْكِ: skibet.
• الْمَشْحُونِ: det fyldte, det overfyldte (med mennesker og last).

Tolkning af verset:

Dette vers henviser til profeten Jonas (Yunus), fred være med ham, og hans flugt fra sit folk i vrede, uden at Gud havde givet ham tilladelse til det. Han forlod sin by, fordi han var utålmodig over sit folks modstand mod hans kald, og han tog hen til et skib, der var fyldt med passagerer og gods. Dette var en hændelse, der førte til, at han blev kastet i havet og opslugt af en stor fisk, som en prøvelse fra Gud, fordi han havde handlet uden Guds tilladelse. Verset viser, at selv en profet kan begå en fejl, men at Gud i sin nåde tilgiver ham, når han vender tilbage til Ham i oprigtig anger.

Lærdomme og formaninger:

• Dette vers lærer os, at ingen er hævet over fejl, men at den sande troende er den, der vender tilbage til Gud i anger og ydmyghed, når han begår en fejl.
• Det viser Guds barmhjertighed og tålmodighed med Sine tjenere, selv når de handler forhastet, og at Han altid er klar til at tilgive.
• Det minder os om vigtigheden af at søge Guds tilladelse og vejledning i alle vores handlinger, og ikke at stole på vores egen forståelse alene.
• Det opmuntrer os til at være tålmodige med mennesker og ikke at opgive dem, selv når de vender sig bort fra sandheden, ligesom profeten Jonas lærte at være tålmodig efter sin prøvelse.