Sura Sad — Vers 39

Ordforklaringer:

• فَامْنُنْ: betyder "giv" eller "vær gavmild".
• أَمْسِكْ: betyder "hold tilbage" eller "afvis".
• بِغَيْرِ حِسَابٍ: betyder "uden at blive gjort til regnskab" eller "uden begrænsning".

Tolkning af verset:

Dette vers henvender sig direkte til profeten Salomon (fred være med ham) og lyder: "Dette er Vores gave – så giv eller hold tilbage uden regnskab." Det betyder, at Gud den Ophøjede gav Salomon et enestående og mægtigt kongerige, som ingen anden før eller efter ham har fået magen til. Gud underkastede ham vinden, jinnene og fuglene, og gav ham herredømme over naturens kræfter. Efter at Salomon havde bedt Gud om et rige, som ingen efter ham skulle have magen til, opfyldte Gud hans bøn og sagde til ham: "Dette er Vores gave til dig – så giv til hvem du vil, og afvis hvem du vil, uden at du bliver draget til ansvar for det." Med andre ord: Salomon havde fuld frihed og myndighed til at fordele af dette rige og dets ressourcer, som han ønskede, uden at nogen skulle kræve ham til regnskab for hans beslutninger – hverken i denne verden eller i det hinsides. Dette var en særlig ære og et stort privilegium, som Gud skænkede ham som svar på hans oprigtige bøn og hans store visdom og retfærdighed.

Lærdomme og budskaber fra verset:

• Dette vers viser os Guds generøsitet og gavmildhed over for Sine retskafne tjenere, og hvordan Han belønner dem, der beder til Ham med oprigtighed og ydmyghed.
• Det lærer os, at sand magt og myndighed er en gave fra Gud, og at den rette brug af magt er at være retfærdig og gavmild – ikke at misbruge den til undertrykkelse eller arrogance.
• Verset opmuntrer os til at være gavmilde og givende over for andre, og det minder os om, at den, der har fået meget, bør dele med dem, der har mindre.
• Det understreger også, at Gud giver, som Han vil, og at Han er den Eneste, der har fuld kontrol over alting – og at mennesket bør være taknemmeligt for de gaver, det modtager, og bruge dem i lydighed mod Gud.
• Endelig viser verset, at den sande troende ikke er bundet af frygt for at miste eller begrænsninger i at give, fordi han stoler på, at Gud er Forsørgeren, og at Hans belønning er stor hos Gud.