Sura Sad — Vers 38

Ordforklaring:

• وَآخَرِينَ: og andre (af djinnene/sjælene).
• مُقَرَّنِينَ: bundet sammen, lænket.
• فِي الْأَصْفَادِ: i lænker og jernlænker (flertal af صَفَد), som binder hænder og fødder sammen.

Tolkning af verset:

Gud den Ophøjede fortæller om den velsignelse, Han skænkede profeten Salomon (fred være med ham), ved at underlægge ham djinnene og gøre dem til tjenere for ham. Blandt disse djinn var der nogle, der var oprørske og stærke, og dem lod Gud Salomon binde og lænke i jernlænker, så de ikke kunne gøre skade eller undslippe. De blev holdt fast, med hænderne bundet til halsene, i tunge lænker, som et tegn på Guds magt og Salomons herredømme over dem. Dette var en særlig gave fra Gud til Salomon, der viste Hans gunst og omsorg for Sin profet.

Udledte lærdomme og formaninger:

• Dette vers viser Guds store magt og Hans evne til at underlægge selv de stærkeste og mest oprørske skabninger for Sine retfærdige tjenere, hvilket styrker troen på, at intet er umuligt for Gud.
• Det lærer os, at retfærdighed og gudsfrygt fører til sejr og myndighed, og at Gud belønner Sine trofaste tjenere med ære og magt i denne verden, som Han gjorde med Salomon.
• Det minder os om vigtigheden af at bruge de kræfter og ressourcer, Gud har givet os, i lydighed mod Ham og til gavn for menneskeheden, ligesom Salomon brugte djinnene til byggeri og andre nyttige opgaver.
• Verset opfordrer os til at reflektere over Guds skaberværk og Hans styring af universet, hvilket øger vores ydmyghed og taknemmelighed over for Ham.