Sura Az-Zumar — Vers 45

Ordforklaring:

• اشْمَأَزَّتْ: vendte sig bort med afsky og modvilje.
• يَسْتَبْشِرُونَ: glæder sig og jubler.

Tolkning af verset:

Når Allah alene nævnes – uden at der sættes ligemænd eller partnere ved siden af Ham – vender de vantros hjerter sig bort med afsky og væmmelse. Dette gælder dem, som ikke tror på det hinsides liv, opstandelsen, regnskabet og belønningen. De hader at høre om Allahs enhed og renhed i tilbedelsen, fordi det strider imod deres vrangforestillinger og deres tilknytning til deres afguder. Men når der nævnes de afguder og statuer, som de tilbeder i stedet for Allah, bliver de pludselig glade og jubler, fordi dette passer til deres ønsker og deres afvigende tilbøjeligheder. Dette viser deres dybe vildfarelse og deres modvilje mod sandheden, samt deres kærlighed til falskhed og afguder.

Lærdomme og budskaber fra verset:

• Verset afslører de vantros sande tilstand: deres hjerter er fyldt med modvilje mod Allahs enhed, men glædes ved afguder og falske guder. Dette viser, at hjertets tilstand afhænger af troen; når troen er svag eller fraværende, vender hjertet sig mod det, der behager ens egne lyster.
• Det understreger vigtigheden af at nævne Allah alene og ophøje Ham uden at sætte ligemænd ved siden af Ham, og at dette er en kilde til glæde og tryghed for de troende, i modsætning til de vantro, der føler ubehag ved det.
• Verset opfordrer den troende til at være stolt af sin tro og af at nævne Allah alene, selvom de fleste mennesker vender sig bort fra det, og til at søge glæde i Allahs ihukommelse, som er en af de største former for lykke i denne verden og i det hinsides.
• Det advarer mod at lade hjertet knytte sig til noget andet end Allah, for den, hvis hjerte glædes ved afguder eller andre væsener i stedet for Allah, har mistet den sande lykke og er på vildspor.