Sura An-Nisa — Vers 37

Ord og udtryk i verset:

• "Al-Bukhl" (البخل): Nærighed, tilbageholdenhed med at bruge af det, som Allah har givet én.
• "Yaktumūn" (يكتمون): De skjuler og holder tilbage.
• "Min Faḍlihi" (من فضله): Af Hans nådegave og generøsitet, som inkluderer rigdom, viden og andre goder.
• "Aʿtadnā" (أعتدنا): Vi har forberedt og gjort klar.
• "ʿAdhāban Muhīnan" (عذابًا مهينًا): En straf, der ydmyger og fornedrer.

Tolkning af verset:

Dette vers beskriver en gruppe mennesker, som Allah ikke elsker, og som er kendetegnet ved tre onde egenskaber: For det første er de selv nærige og tilbageholdende med at bruge af det, som Allah har skænket dem af rigdom, viden og andre goder. For det andet går de skridtet videre og påbyder andre mennesker at være nærige, enten ved deres ord eller ved deres handlinger og dårlige eksempel. For det tredje skjuler de det, som Allah har givet dem af Sin nådegave – hvad enten det er materielle goder, viden eller sandheden om profetens (fred være med ham) egenskaber, som de kender til – og de nægter at dele det med andre. I stedet skjuler de sandheden og fremviser løgn. Disse handlinger er blandt kendetegnene på vantro, og derfor har Allah forberedt for sådanne vantro mennesker en straf, der er dybt ydmygende og fornedrende, både i denne verden og i det hinsides.

Visdom og lærdomme fra verset:

• Nærighed er en forkastelig egenskab, som fører til, at Allahs vrede og straf rammer den, der besidder den – især når man også opfordrer andre til det.
• At skjule viden og sandhed er en alvorlig synd, som pålægger den skyldige et stort ansvar over for Allah.
• At dele af det, Allah har givet os – både af penge og viden – er en kilde til velsignelse og renselse for sjælen, og det bringer os tættere på Allahs kærlighed.
• Islam opfordrer til generøsitet og omsorg for andre, og advarer mod selviskhed og arrogance, som er blandt de værste karaktertræk hos et menneske.