Sura Az-Zukhruf — Vers 59

Ordforklaringer:

• ʿAbd (عَبْدٌ): Tjener eller slave, her i betydningen Guds ydmyge tjener.
• Anʿamnā (أَنْعَمْنَا): Vi har begunstiget eller velsignet.
• Mathalan (مَثَلًا): Et tegn, et eksempel eller en lignelse.
• Banī Isrāʾīl (بَنِي إِسْرَائِيلَ): Israels børn, dvs. jødernes forfædre og efterkommere.

Fortolkning af verset:

Dette vers afviser klart enhver påstand om, at Jesus (ʿalayhi as-salām) skulle være guddommelig eller Guds søn. Sandheden er, at Jesus ikke er andet end en ydmyg tjener af Allah, som Allah har velsignet med profetisk sendelse og ære. Allah gjorde ham til et tydeligt tegn og et eksempel for Israels børn, så de kunne se Allahs absolutte magt, da Han skabte Jesus uden en far – på samme måde som Han skabte Adam uden hverken far eller mor. Dette viser, at skabelse ikke kræver de sædvanlige årsager, men at Allahs vilje er tilstrækkelig, når Han siger "Bliv!" – og det bliver.

Jesus var således ikke en gud eller en del af en treenighed, men et skabt væsen, der var afhængig af Allahs nåde, og som blev sendt som et tegn på Allahs storhed og magt for sit folk.

Udledte visdomme og formaninger:

1. Ren monoteisme (Tawḥīd): Verset lærer os at holde fast i troen på Allahs enhed og ikke ophøje nogen af Hans skabninger til guddommelig status, uanset hvor ophøjede de måtte være.
2. Allahs absolutte magt: Skabelsen af Jesus uden en far og Adam uden forældre beviser, at intet er umuligt for Allah. Dette styrker troen på opstandelsen og livet efter døden, som også er en form for skabelse.
3. Ydmyghed over for Allah: Selv de største profeter var tjenere af Allah. Dette lærer os at være ydmyge og ikke at overdrive i vores beundring af nogen, men at rette al tilbedelse og ære mod Allah alene.
4. Kærlighed til profeterne: Verset viser os, hvordan vi skal forstå profeternes status – de er elskede og ærede tjenere, som vi følger, men ikke tilbeder. Dette giver os en klar og ren vej til at elske dem på den rette måde.