Sura Az-Zukhruf — Vers 67

Ordforklaringer:

• الأَخِلَّاء: flertal af *khalīl*, som betyder nære, fortrolige venner.
• يَوْمَئِذٍ: på den dag, dvs. på Dommedag.
• عَدُوٌّ: fjende.
• الْمُتَّقِينَ: de gudfrygtige, som frygter Allah og handler i overensstemmelse med Hans befalinger og afholder sig fra det, Han har forbudt.

Tolkning af verset:

Allah den Ophøjede fortæller os, at de nære venner, som i denne verden var forenet i synd og ulydighed mod Allah – uanset om det var i vantro, vildfarelse eller anden form for synd – vil på Dommedag blive hinandens fjender. De vil tage afstand fra hinanden, forbande hinanden og frasige sig ethvert venskab, fordi deres venskab var bygget på noget, der ikke havde nogen værdi hos Allah, og som ikke kunne redde dem fra straffen. Deres venskab bliver til had og fjendskab, når sandheden bliver åbenbaret, og de ser konsekvenserne af deres handlinger.

Undtagelsen er de gudfrygtige (*muttaqūn*), som elskede hinanden for Allahs skyld og var forenet i lydighed mod Ham. Deres venskab er ægte og varigt, fordi det er bygget på tro og retfærdighed. Deres venskab fortsætter i denne verden og i det hinsides, og de vil glæde sig over hinandens selskab i Paradisets haver, hvor der ikke er nogen fjendskab eller had.

Udledte visdomme og frugter:

• Venskab og kærlighed, der er bygget på synd og ulydighed mod Allah, er skrøbeligt og ender med fortrydelse og fjendskab på den dag, hvor intet kan hjælpe.
• Ægte venskab er det, der er for Allahs skyld – et venskab, der opmuntrer til godhed, vejleder til rette vej og hjælper med at opnå Allahs tilfredshed.
• Dette vers opfordrer den troende til at vælge sine venner med omhu og kun knytte sig til dem, der hjælper én til at nærme sig Allah, for venskabets frugt viser sig i det hinsides.
• Det giver håb til de gudfrygtige om, at deres venskab ikke vil blive afbrudt, men vil fortsætte i Paradiset – en evig glæde, som ingen sorg eller splittelse kan ødelægge.