Sura Adh-Dhariyat — Vers 53

Ord- og udtryksforklaring:

• أَتَوَاصَوْا بِهِ: Har de anbefalet hinanden dette? Dvs. har de tidligere og senere generationer af vantro aftalt indbyrdes at benægte budbringerne?
• طَاغُونَ: Folk, der har overskredet grænserne i ondskab og oprør mod Gud, og som følger deres egne ønsker uden hensyn til sandheden.

Tolkning af verset:

Dette vers stiller et retorisk spørgsmål, der udtrykker undren og bebrejdelse: Har de tidligere og senere generationer af vantro faktisk givet hinanden besked om at benægte budbringerne, så de er enige i denne benægtelse? Nej, det er ikke tilfældet – de har ikke aftalt det med hinanden. Det, der forener dem i benægtelsen, er deres fælles oprør og tyranni. Deres hjerter ligner hinanden i ondskab og stædighed, og derfor siger de senere det samme, som de tidligere sagde, uden at have lært det af hinanden. Det er deres overtrædelse og arrogance, der driver dem til at afvise sandheden, ikke en gensidig aftale.

Udledte visdomme og formaninger:

• Dette vers viser, at ondskab og stædighed kan forene mennesker i afvisningen af sandheden, selv uden at de har koordineret det med hinanden – fordi deres hjerter er fordærvede på samme måde.
• Det opfordrer den troende til at søge sandheden med et oprigtigt og ydmygt hjerte, så man ikke falder i samme fælde som de tyranniske folk, der afviser budskabet uden grund.
• Verset trøster profeten (fred være med ham) ved at vise, at hans folks afvisning ikke skyldes manglende beviser, men deres egen arrogance – og at dette er et mønster, der har gentaget sig gennem historien, hvilket styrker tålmodigheden og tilliden til Guds løfte.
• Det minder os om vigtigheden af at rense vores hjerter for hovmod og følge sandheden, uanset hvor den kommer fra, for at opnå Guds tilfredshed og nåde.