Sura An-Najm — Vers 37

Ord- og udtryksforklaring:

• "وَفَّى" (waffā): Betyder at opfylde fuldt ud, at fuldføre og at efterleve alt det, man er blevet pålagt. Det indebærer både at gøre det, der er befalet, og at undgå det, der er forbudt, samt at viderebringe det, man er betroet med.

Tolkning af verset:

Gud den Ophøjede nævner her profeten Abraham (fred være med ham) som et eksempel på en, der fuldt ud opfyldte sine forpligtelser. Verset henviser til de hellige skrifter, som blev åbenbaret til Abraham, og som indeholdt påbud og formaninger. Abraham (fred være med ham) opfyldte alt, hvad hans Herre pålagde ham, og han gennemførte det til fuldkommenhed. Han efterlevede alle Guds befalinger, udførte dem på bedste vis og viderebragte sin Herres budskaber til menneskeheden uden at holde noget tilbage. Han var tro mod sin pagt med Gud, og han opfyldte alle de løfter og forpligtelser, som Gud havde betroet ham. Dette vers kommer i en sammenhæng, hvor Gud minder menneskene om, at de er blevet informeret om indholdet i de tidligere åbenbarede skrifter – både Moses' skrifter og Abrahams skrifter – som alle indeholdt sandheden om belønning og straf, og om vigtigheden af at følge Guds vejledning.

Udledte visdomme og formaninger:

• Profeten Abraham (fred være med ham) er et forbillede for enhver troende i sin fuldkomne lydighed mod Gud. Hans liv viser os, at sand tro ikke kun er ord, men handling og opfyldelse af forpligtelser.
• Verset opmuntrer os til at være pålidelige og til at opfylde vores løfter og forpligtelser – både over for Gud og over for mennesker. Når vi holder vores ord og gør det, vi har lovet, styrker vi vores karakter og vores forhold til Gud.
• Det minder os om, at Guds vejledning er kontinuerlig gennem historien. Fra Abraham til Moses og til den sidste profet Muhammad (fred og velsignelse være med ham) – budskabet er ét og samme: at dyrke Gud alene og følge Hans vej.
• At opfylde sine forpligtelser fuldt ud er en kilde til Guds kærlighed og tilfredshed. Jo mere vi efterlever vores religion med oprigtighed og ihærdighed, desto tættere kommer vi på Gud og desto mere indre ro og lykke opnår vi i denne verden og i det hinsides.