Sura An-Najm — Vers 44

Ordforklaringer:

• أَمَاتَ (amāta): at lade dø, at volde døden.
• أَحْيَا (aḥyā): at give liv, at vække til live.

Tolkning af verset:

Dette vers fastslår, at det udelukkende er Allah, der har magten over liv og død. Han er den, der lader dem dø, som Han ønsker skal dø blandt sine skabninger, og Han er den, der giver liv til dem, som Han ønsker skal leve. I denne verden tager Han livet fra de levende, og på opstandelsens dag vil Han vække de døde til live igen for at aflægge regnskab. Ingen andre end Allah har evnen til at tage liv eller give liv – hverken i denne verden eller i det hinsides. Dette understreger Hans absolutte enevælde og suverænitet over hele skaberværket.

Udledte lærdomme og frugter:

• Verset indgyder troen på Allahs fuldkomne magt og kontrol over alt, hvilket styrker den troendes tillid til Ham alene.
• Erkendelsen af, at liv og død er i Allahs hånd, får mennesket til at frygte Ham og søge Hans tilfredsstillelse, samtidig med at det giver håb om opstandelse og retfærdighed på dommens dag.
• Det minder os om, at vi ikke skal klynge os til dette jordiske liv, men forberede os på det evige liv, hvor Allah vil genoplive os.
• Verset opfordrer til ydmyghed, da ingen skabning – uanset styrke eller magt – kan undslippe Allahs beslutning om død og liv.