Sura An-Najm — Vers 48

Ord- og udtryksforklaring:

• أَغْنَى: At gøre rig, at give nok og tilstrækkelighed, så man ikke behøver andre.
• أَقْنَى: At give ejendom og rigdom, som man samler og opbevarer ud over det nødvendige – det vil sige formue, der bliver ved med at være hos personen.

Tolkning af verset:

Dette vers fastslår, at det er Allah alene, som giver rigdom og tilstrækkelighed til hvem Han vil af sine skabninger. Han er den, der skænker mennesket det, der dækker dets behov og gør det uafhængigt af andre. Derudover er Han den, der giver overskud og formue, som mennesket kan samle og opbevare – det vil sige ejendom og rigdom, der bliver ved med at være hos personen og tjener som en reserve. Verset understreger således, at både det grundlæggende behov og den ekstra rigdom udelukkende kommer fra Allahs hånd, og at ingen har magt til at give eller berige andre uden Hans vilje.

Udledte visdomme og frugter:

• Verset lærer os at vende vores hjerter mod Allah i alle forhold, både når vi har lidt og når vi har meget, fordi Han er kilden til både tilstrækkelighed og overskud.
• Det opfordrer os til taknemmelighed over for Allah, når vi har vores daglige brød, og til at dele vores overskud med andre, fordi rigdommen i virkeligheden er en gave fra Ham.
• Det styrker vores tillid til Allah og fjerner bekymringen for fremtiden, fordi den, der giver rigdom og formue, også er den, der sørger for os i morgen.
• Det minder os om, at rigdom ikke er et tegn på Guds kærlighed eller fattigdom et tegn på Guds vrede – alt sker efter Hans visdom og retfærdighed, hvilket får os til at se på livets prøvelser med et afbalanceret og ydmygt sind.