Sura An-Najm — Vers 52

Ord og udtryk i verset:

• Qawm Nuh: Noas folk.
• Min qabl: Tidligere, før folkene ʿĀd og Thamūd.
• Aẓlam: Mere uretfærdige og dybere i synd.
• Aṭghā: Mere oprørske og overmodige i ulydighed mod Gud.

Fortolkning af verset:

Og Han, den Ophøjede, udslettede også Noas folk før ʿĀd og Thamūd. Sandelig, Noas folk var de mest uretfærdige og de mest oprørske af dem alle. Dette skyldes, at Noa forblev blandt dem i næsten tusind år, nærmere bestemt ni hundrede og halvtreds år, hvor han utrætteligt kaldte dem til at tilbede Gud alene og advarede dem mod Hans straf. På trods af denne lange periode fortsatte de med at afvise hans budskab, vedblev i deres vantro og overtrådte grænserne i deres oprør mod Gud. Derfor var deres uretfærdighed og tyranni større end hos de folk, der kom efter dem, fordi de havde modtaget den klare sandhed i så lang tid og alligevel vendte sig bort fra den med hårdnakket arrogance.

Lærdomme og visdom fra verset:

• Dette vers viser Guds retfærdighed og Hans magt til at straffe de tyranniske folk, hvilket tjener som en advarsel til alle, der følger i deres spor.
• Det understreger vigtigheden af tålmodighed i daʿwah (kaldet til Gud), som profeten Noa, der fortsatte i næsten tusind år uden at opgive håbet om sit folks vejledning.
• Det lærer os, at jo større viden og jo længere tid sandheden præsenteres, desto strengere bliver ansvaret for dem, der afviser den.
• Verset opfordrer den troende til at reflektere over historien og drage lærdom af de tidligere folks skæbne, så man ikke gentager deres fejl og derved pådrager sig Guds vrede.
• Det bekræfter, at Guds straf er uundgåelig for de uretfærdige, uanset hvor stærke eller magtfulde de måtte være, hvilket indgyder håb hos de troende om, at retfærdigheden altid vil sejre.