Sura Al-An'am — Vers 76

Ord- og udtryksforklaring:

• جَنَّ عَلَيْهِ اللَّيْلُ: Da natten blev mørk og dækkede ham med sit mørke.
• أَفَلَ: Forlod stedet, forsvandt og gik ned (om himmellegemer).
• الْآفِلِينَ: De, der forsvinder og ikke forbliver.

Tolkning af verset:

Da natten blev mørk over profeten Ibrahim (fred være med ham), og mørket sænkede sig over ham, så han en stjerne – og hans folk dyrkede stjerner. Han sagde da, som en indledende dialog og for at lede dem mod sandheden: "Dette er min Herre" – ikke som en erklæring om tro, men som en måde at få dem til at tænke. Da stjernen så forsvandt og gik ned, sagde han: "Jeg elsker ikke dem, der forsvinder." Han gjorde dermed opmærksom på, at den sande Gud ikke er noget, der forsvinder eller ændrer sig, men at Han er den evige, der aldrig forgår. Dette var en logisk og klar argumentation mod deres tilbedelse af himmellegemer, som er skabninger, der bevæger sig, forandrer sig og forsvinder.

Lærdomme og budskaber fra verset:

• Den sande Gud er evig og forandrer sig ikke; Han forsvinder ikke, som skabninger gør.
• Dialogen og den logiske argumentation er en effektiv metode til at vejlede andre mod sandheden.
• Ibrahim (fred være med ham) var et forbillede i at søge sandheden med et oprigtigt hjerte og et skarpt sind.
• Verset opfordrer til at bruge fornuften og iagttagelsen af naturen til at nå frem til troen på Allah, den Ene, som altid er til stede og aldrig forsvinder.