Sura Al-Qalam — Vers 12

Ordets betydninger:

• مَنَّاعٍ لِّلْخَيْرِ: En, der i høj grad tilbageholder og nægter det gode – både med hensyn til penge og gode handlinger.
• مُعْتَدٍ: En, der overskrider grænserne over for andre mennesker – i deres ejendom, ære og liv.
• أَثِيمٍ: En, der begår mange synder og overtrædelser.

Tolkning af verset:

Dette vers fortsætter beskrivelsen af den type menneske, som den troende ikke bør adlyde eller følge. Det drejer sig om en person, som er kendetegnet ved at være yderst nærig og tilbageholdende med det gode – han giver ikke af sin formue til velgørenhed, og han udfører ikke gode handlinger, selvom han har evnen til det. Derudover er han en, der overskrider grænserne i sin adfærd over for andre mennesker – han krænker deres rettigheder, ære og ejendom uden skrupler. Han er også en, der er fordybet i synder og overtrædelser, og som ikke lægger nogen dæmper på sine dårlige handlinger. Selvom denne beskrivelse oprindeligt blev åbenbaret om en bestemt vantro person fra Quraish-stammen, så indeholder den en generel advarsel til enhver muslim om ikke at følge eller adlyde en person, der er kendetegnet ved disse forkastelige egenskaber.

Lærdomme og visdom fra verset:

Dette vers lærer os, at en troende skal være opmærksom på menneskers karakter og ikke lade sig lede af dem, der har onde egenskaber. Det opfordrer os til at være generøse og gavmilde med det gode, til at respektere andres rettigheder og ikke overskride grænser, og til at holde os væk fra synder. Verset viser os også, at Islam lægger stor vægt på moral og etik, og at en persons handlinger og karakter afspejler hans tro. Det minder os om, at vi skal vælge vores forbilleder og ledere med omhu, og at vi ikke skal lade os påvirke af dem, hvis egenskaber strider mod Islams lære. Endelig opfordrer verset os til at søge Guds beskyttelse mod at falde i sådanne dårlige egenskaber og til at stræbe efter at være mennesker, der gavner andre og holder sig på retfærdighedens vej.