Sura Al-Qalam — Vers 22

Ord og vendinger i verset:

• "غْدُوا" (igdū): Gå tidligt om morgenen, før solen står højt på himlen.
• "حَرْثِكُمْ" (ḥarthikum): Jeres afgrøde eller jeres dyrkede mark – her refereres der til deres palmelund med dadler.
• "صَارِمِينَ" (ṣārimīn): Dem, der har besluttet at høste og skære frugterne (dadlerne) af træerne.

Tolkning af verset:

De ejede en frugthave, som de havde besluttet at høste tidligt om morgenen, så de kunne tage alt udbyttet, før de fattige og trængende kom for at få deres del – som de plejede at give dem. De sagde til hinanden: "Gå tidligt ud til jeres afgrøde, hvis I virkelig har besluttet at høste den i dag." De ønskede at skjule deres høst for de fattige og undgå at give dem noget af det, som de tidligere havde forpligtet sig til at dele med dem. Dette vers viser deres grådighed og deres forsøg på at undgå at opfylde deres løfte om at give de fattige deres rettigheder.

Lærdomme og formaninger fra verset:

1. Verset advarer mod grådighed og nærighed, og mod at holde fast i verdslige goder uden at tænke på de fattiges rettigheder – for Allah ser alt, og Han straffer dem, der forsømmer Hans rettigheder.
2. Det lærer os, at mennesket kan planlægge og beslutte, men Allahs vilje overgår alle planer. De planlagde at høste tidligt, men Allah ødelagde deres have om natten som en straf for deres hensigt.
3. Verset opfordrer til at give af det, Allah har skænket os, og til at være generøse over for de trængende, for velsignelsen i ens ejendom og afgrøder øges ved at dele med andre.
4. Det minder os om, at ingen kan skjule sine handlinger eller hensigter for Allah – selvom de forsøgte at skjule deres høst, var Allahs viden og straf uundgåelig.
5. Verset opmuntrer til at være oprigtige i vores løfter og forpligtelser over for Allah og mennesker, for brud på løfter fører til fortrydelse og tab.