Sura Al-A'raf — Vers 192

Ordforklaring:

• لَهُمْ: til deres tilbedere (afgudsdyrkerne).
• نَصْرًا: hjælp eller støtte.
• أَنفُسَهُمْ يَنصُرُونَ: at forsvare sig selv eller afværge skade fra sig selv.

Tolkning af verset:

Denne ædle vers fortsætter med at beskrive afgudernes svaghed og magtesløshed. Den gør det klart, at disse afguder, som de vantro tilbeder i stedet for Allah, hverken er i stand til at hjælpe deres tilbedere, når de står over for modgang eller behov, ej heller er de i stand til at forsvare sig selv mod skade eller ødelæggelse. Hvis en afgud bliver kastet, brudt eller udsat for ild, kan den ikke afværge dette fra sig selv. Tværtimod er det tilbederne, der beskytter og værner om afguderne, flytter dem og renser dem. Således er den tilbedte svagere og mere hjælpeløs end den, der tilbeder. Hvordan kan man så tilbede noget, der hverken kan hjælpe sig selv eller andre, og som er afhængigt af sine tilbedere for selv den mindste beskyttelse? Dette er den yderste tåbelighed og den største uretfærdighed.

Lærdomme og budskaber:

• At tilbede andre end Allah er den største tåbelighed, fordi man vender sig mod noget, der er svagere og mere hjælpeløst end en selv.
• Verset lærer os at være oprigtige i vores tilbedelse af Allah alene, for Han er den eneste, der er i stand til at hjælpe os og beskytte os.
• Det opfordrer os til at bruge vores fornuft og tænke over, hvad vi tilbeder, så vores tilbedelse er baseret på viden og indsigt, ikke på blind tradition.
• Det viser os Allahs nåde, idet Han advarer os mod at følge en vej, der fører til fortabelse, og leder os mod den rette vej, som fører til lykke i denne verden og i det hinsides.