Sura Al-A'raf — Vers 61

Ordforklaring:

• ضَلَالَةٌ: vildfarelse, afvigelse fra sandheden.
• رَسُولٌ: udsendt budbringer med et budskab fra Gud.
• رَبِّ الْعَالَمِينَ: Herren over alle verdener (alle skabninger).

Tolkning af verset:

Profeten Noa (fred være med ham) svarede sit folks ledere, der beskyldte ham for at være på vildspor, ved at sige: "Mit folk! Der er ingen form for vildfarelse hos mig, hverken i min tro, mine handlinger eller min kaldelse. Jeg er ikke en forvirret mand, som I påstår. Tværtimod er jeg på fuldkommen retledning fra min Herre, for jeg er en udsendt budbringer fra verdens Herre – Ham, der har skabt jer, mig og alle skabninger. Det er ikke mig, der er faret vild, men I er dem, der har vendt jer bort fra sandheden, som jeg er kommet med."

Udledte visdomme og formaninger:

1. Tålmodighed og høflighed i mødet med beskyldninger: Noa (fred være med ham) afviste ikke sit folks beskyldninger med vrede eller hårde ord, men svarede med en blid og klar tiltale: "Mit folk!" Dette lærer os, at vi skal møde modstand med visdom og god tale.
2. Den rene profil for Guds sendebud: Profeterne er beskyttet mod vildfarelse og synd, og deres kaldelse er altid præget af oprigtighed og sandhed. Dette styrker vores tillid til dem og deres budskaber.
3. At knytte sagen til Gud: Noa (fred være med ham) henviste sin autoritet til Gud, ikke til sig selv. Dette minder os om, at vi i alle vores anliggender bør søge Guds godkendelse og støtte, ikke menneskers ros.
4. Opmuntring til at være standhaftig i sandheden: Selv når hele folket beskylder én for vildfarelse, skal den troende forblive fast i sin overbevisning, så længe han er på Guds klare vej.
5. Guds omsorg for alle verdener: Udtrykket "Verdens Herre" minder os om, at Guds budskab ikke er begrænset til én stamme eller tid, men omfatter hele skabelsen – hvilket gør islam til en universel religion, der inviterer alle mennesker til lykke i denne verden og den næste.