Sura Al-Ma'arij — Vers 36

Ordforklaring:

• "Qibalaka" (قِبَلَكَ): betyder "over for dig" eller "i din retning".
• "Muhṭi'īn" (مُهْطِعِينَ): betyder "de, der haster af sted" – det beskriver en person, der skynder sig med strakt hals og stirrende øjne, som om de er ivrige efter at nå noget.

Tolkning af verset:

Dette vers stiller et retorisk spørgsmål til de vantro fra profeten Muhammeds (fred være med ham) folk: Hvad er det, der driver dem til at haste hen imod dig, o profet, med strakte halse og stirrende øjne? De samler sig omkring dig både til højre og venstre i grupper, mens de ser på dig med undren og hån. De skynder sig for at benægte dig og gøre nar af det, du er kommet med. Spørgsmålet er ment som en bebrejdelse og en undren over deres opførsel – hvad får dem til at skynde sig sådan mod dig for at afvise sandheden? Verset fortsætter i de følgende vers med at påpege, at de endda håber på at komme ind i Paradisets have, selvom de afviser troen. Men dette håb er forgæves, for de er skabt af en ringe væske (sæd) som alle andre mennesker, og hvis de ikke tror, hvordan kan de så gøre sig fortjent til Paradiset? Sandheden er, at de aldrig vil komme ind i det.

Udledte lærdomme og formaninger:

1. Verset lærer os, at de vantro, der håner profeten og skynder sig for at benægte ham, i virkeligheden er i en tilstand af selvbedrag – de jagter det, der ikke kan opnås, nemlig Paradiset uden tro.
2. Det minder os om, at menneskets oprindelse er ydmyg (fra en ringe dråbe), og at stolthed og hovmod over for Guds sendebud er en stor synd, der fører til fortabelse.
3. Verset opfordrer os til at reflektere over, at den eneste vej til frelse og Paradis er tro og lydighed mod Allah og Hans profet – ikke hån eller modstand.
4. Det styrker den troendes tålmodighed, når de møder modstand, fordi Allah ser alt og vil holde de vantro ansvarlige for deres handlinger.