Sura An-Nazi'at — Vers 12

Ord- og udtryksforklaring:

• "Kærratun khâsirah": En tilbagevenden, der er tabende/fortabende – dvs. en håbløs og nytteløs tilbagevenden, som ikke vil finde sted, eller som vil medføre tab for dem, der tror på den.

Tolkning af verset:

De vantro, som benægtede opstandelsen, sagde hånligt og spottende: "Hvis vi virkelig skulle vende tilbage til livet efter døden, efter at vi er blevet til smuldrende knogler, så ville denne tilbagevenden være en tabende og nytteløs sag." De mente, at tanken om at blive genoplivet efter døden var så usandsynlig, at den kun kunne betegnes som en fuldstændig fiasko og en løgn. De sagde dette i en hånende tone for at gøre nar ad profeten og hans budskab om opstandelsen. Deres udtalelse afspejler deres dybe vantro og deres afvisning af Guds magt til at skabe og genoplive. De troede ikke på, at den Almægtige, som skabte dem første gang uden noget, også kunne genskabe dem efter døden.

Udledte visdomme og formaninger:

1. Verset viser os de vantros holdning til opstandelsen – de mødte sandheden med hån og spot i stedet for eftertanke og overvejelse. Dette advarer os mod at følge deres spor og opfordrer os til at tænke dybt over Guds skaberkraft.
2. Troen på opstandelsen og livet efter døden er en grundpille i den islamiske tro. Den, der benægter den, har misforstået Guds uendelige magt, som er i stand til at skabe og genskabe alt.
3. Verset trøster de troende og bekræfter, at de vantros hån ikke skader sandheden. Sandheden forbliver stående, uanset hvor meget de spotter den.
4. Det minder os om, at den sande tilbagevenden til Gud er uundgåelig, og at den, der håner den, vil fortryde det på en dag, hvor fortrydelse ikke længere nytter.