Sura An-Nazi'at — Vers 22

Betydning af ord i verset:

• ثُمَّ (derefter): Angiver rækkefølge og tidsmæssig sammenhæng med det foregående.
• أَدْبَرَ (vendte ryggen): Vendte sig bort og gik væk.
• يَسْعَى (skynder sig / anstrenger sig): Her i betydningen at gå hurtigt med stor iver og flid.

Tolkning af verset:

Efter at Allah havde vist Farao det store tegn – nemlig staven, der blev til en slange, og den skinnende hvide hånd – vendte Farao sig bort fra troen på Allah og Hans profet Moses (fred være med ham). Han afviste sandheden og nægtede at anerkende det mirakel, han netop havde set med egne øjne. I stedet for at overgive sig til Allah og tro på Hans sendebud, skyndte han sig væk for at modarbejde Moses og bekæmpe sandheden. Han anstrengte sig ihærdigt for at modsætte sig Allahs budskab og sprede korruption og uorden på jorden. Nogle fortolkere nævner, at han vendte sig bort af frygt og rædsel, da han så slangen, men i stedet for at lade frygten føre ham til tro og erkendelse, førte den ham til endnu mere hårdnakket modstand og arrogance. Hans flugt var ikke en flugt fra sandheden for at søge den, men snarere en flugt fra sandheden for at bekæmpe den med endnu større ondskab og list.

Visdom og lærdomme fra verset:

1. Mirakler og tydelige beviser er ikke nok til at overbevise dem, hvis hjerter er forblændet af arrogance og stolthed. Farao så et mirakel, der overgik al menneskelig formåen, men alligevel valgte han at vende ryggen til det.
2. Sand tro kræver ydmyghed og oprigtighed over for Allah. Den, der er fyldt med hovmod og selvtilstrækkelighed, vil aldrig opnå troens lys, uanset hvor mange beviser der præsenteres for ham.
3. Modstand mod sandheden er en glidebane, der fører til endnu større synd og korruption. Faraos første reaktion var benægtelse, og derefter eskalerede det til aktiv modstand og forsøg på at bekæmpe Allahs religion.
4. Verset advarer os mod at lade frygt eller stolthed forhindre os i at følge sandheden. Når sandheden bliver klar for os, skal vi skynde os mod den – ikke væk fra den.
5. Historien om Farao er en påmindelse om, at ingen magt, rigdom eller position kan redde et menneske fra Allahs straf, når det bevidst afviser sandheden. Derimod er ydmyghed og lydighed den eneste vej til frelse og Allahs tilfredshed.