Sura Abasa — Vers 27

Ord- og udtryksforklaring:

• حَبًّا (habban): Korn, kornsort, som f.eks. hvede og byg, der udgør menneskets basale føde.

Tolkning af verset:

Efter at have nævnt, hvordan Gud sender vand fra skyerne og lader jorden sprække for at frembringe vækst, fortsætter verset med at beskrive denne nåde: Vi lod korn vokse frem i jorden – korn som hvede, byg og andre kornsorter, der tjener som næring for mennesket. Dette er en del af Guds omsorg for sine skabninger, hvor Han har gjort jorden i stand til at frembringe det, der opretholder livet. Verset understreger, at det er Gud alene, der skaber denne vækst, og at mennesket bør tænke over, hvordan dets daglige brød kommer til det gennem Guds magt og barmhjertighed.

Lærdomme og budskaber:

• Verset indbyder mennesket til at reflektere over Guds skaberkraft og Hans omsorg for os – noget så simpelt som korn, vi spiser dagligt, er et tegn på Hans nåde.
• Det lærer os taknemmelighed over for Gud for de daglige fornødenheder, som vi ofte tager for givet, og som Han har gjort let tilgængelige for os.
• Det styrker troen på, at Gud er den eneste forsørger, og at al velsignelse kommer fra Ham, hvilket opfordrer os til at vende os mod Ham i alle vores forhold.
• Det minder os om, at jorden og dens ressourcer er en gave fra Gud, som vi bør bruge med mådehold og ansvarlighed, og som vi bør dele med andre i nød.