Sura Abasa — Vers 26

Ordforklaring:

• شَقَقْنَا (shaqaqna): Vi sprængte eller rev op.
• شَقًّا (shaqqan): En fuldstændig og grundig sprængning eller revne.

Tolkning af verset:

Derefter sprængte Vi jorden op med en kraftig sprængning, så den revnede, og ud af den frembragte Vi planter og afgrøder. Denne sprængning er ikke en tilfældig eller overfladisk revne, men en præcis og målrettet åbning, der muliggør, at frøene kan spire frem og rødderne kan trænge ned i jorden for at hente næring. Det er en del af Guds nådefulde omsorg for mennesket, idet Han har indrettet jorden på en sådan måde, at den modtager vandet, åbner sig for frøene og derefter frembringer det, som er nødvendigt for menneskets og dyrenes overlevelse.

Indsigter og formaninger fra verset:

Dette vers lærer os at betragte naturen omkring os med eftertanke og taknemmelighed. Når vi ser jorden sprække op om foråret, og planterne skyde frem, bør vi huske på, at det er Gud, der står bag denne proces. Det vækker i os en følelse af ydmyghed over for Skaberen og en erkendelse af, at Han har sørget for vores næring uden, at vi har bedt om det. Det opfordrer os til at reflektere over Guds magt og visdom, hvilket styrker vores tro og kærlighed til Ham. Samtidig minder det os om, at den samme Gud, der sprænger jorden for at give liv, også har magt til at oprejse os efter døden – en påmindelse, der fylder hjertet med håb og tillid til Hans løfter.