Sura Al-Infitar — Vers 5

Ord og udtryk i verset:

• "عَلِمَتْ" betyder "den vil vide" eller "den vil erfare".
• "نَفْسٌ" betyder "enhver sjæl" – det vil sige hvert eneste menneske.
• "مَا قَدَّمَتْ" betyder "det, den har sendt i forvejen" – altså de gerninger, man har udført i livet.
• "وَأَخَّرَتْ" betyder "og det, den har udskudt" – det vil sige de gerninger, man undlod at gøre, eller de spor og eftervirkninger, man efterlod sig.

Forklaring af verset:

Når dommens time kommer, og alle de store begivenheder finder sted – himlen sprækker, stjernerne falder, havene flyder sammen, og gravene vendes op og ned, så de døde rejses op – så vil enhver sjæl med fuld klarhed erfare, hvad den har sendt i forvejen af gode og onde gerninger, og hvad den har undladt at gøre af pligter og gode handlinger. Den vil også se de spor og eftervirkninger, som dens handlinger har efterladt sig, både dem, der fortsætter efter døden, og dem, der blev forsømt. På denne dag vil intet være skjult, og hver sjæl vil blive belønnet eller straffet for alt, hvad den har gjort – både det, der ligger foran den, og det, der ligger bag den. Dette vers understreger, at intet menneske kan skjule sine handlinger, og at alting vil blive fremlagt på dommens dag med fuld retfærdighed.

Visdom og lærdomme fra verset:

• Verset vækker menneskets samvittighed og minder det om, at alle dets handlinger er registreret, og at intet vil gå tabt – hverken store eller små gerninger.
• Det opfordrer den troende til at se på sit liv med alvor og eftertanke: Hvad har jeg sendt i forvejen til mit evige liv? Hvad har jeg forsømt af gode gerninger, som jeg burde have gjort?
• Det lærer os, at mennesket ikke kun er ansvarligt for det, det gør, men også for det, det undlader at gøre af pligter og muligheder for godt.
• Verset giver håb til den, der handler ret, og advarer den, der forsømmer eller synder, så det bliver en motivationskilde til at gøre godt og søge Guds tilgivelse, før det er for sent.
• Det minder os om, at vores liv på jorden er en kort rejse, og at den sande afslutning er mødet med Gud, hvor alting bliver klart og retfærdigt afgjort.