Sura Yunus — Vers 60

Ordforklaring:

• يفترون: De, der opfinder og fremsætter løgne.
• الكذب: Løgnen, som de tillægger Allah.
• يوم القيامة: Dommedag, hvor alle mennesker vil blive stillet til regnskab.
• ذو فضل: Ejer af stor nåde og godhed.

Tolkning af verset:

Allah stiller her et advarende og opdragende spørgsmål til dem, der opfinder løgne mod Ham – eksempelvis ved at tillægge Ham love og regler, som Han ikke har påbudt, eller ved at påstå ting om Ham, som ikke er sande. Spørgsmålet er: Hvad forestiller disse løgnere sig, at Allah vil gøre ved dem på Dommedag? Tror de, at de vil slippe for straf og blive tilgivet uden videre? Sandheden er, at de vil møde konsekvenserne af deres løgne, medmindre de angrer oprigtigt.

Derefter påpeger Allah sin store nåde over for menneskene, idet Han ikke straffer dem øjeblikkeligt i denne verden for deres løgne og synder, men giver dem tid til at angre og vende tilbage til Ham. På trods af denne enorme nåde og barmhjertighed er det de færreste, der takker Ham for denne udsættelse og godhed – de fleste mennesker er utaknemmelige og fortsætter i deres vrangforestillinger uden at reflektere over konsekvenserne.

Udledte formaninger og visdom:

1. Allahs nåde er umådelig stor, idet Han giver synderen tid til at angre og ikke straffer straks – dette bør få enhver til at værdsætte Hans tålmodighed og vende tilbage til Ham i oprigtig anger.
2. At opfinde løgne mod Allah er en alvorlig synd, som man ikke skal tage let på, for den vil blive mødt med konsekvenser på Dommedag.
3. Taknemmelighed over for Allah er en dør til mere nåde og velsignelser, mens utaknemmelighed fører til åndelig fortabelse og fjernhed fra Allah.
4. Verset opfordrer mennesket til at reflektere over sin skæbne og ikke lade sig forblænde af denne verdens midlertidige goder – for den sande afregning venter på Dommedag, hvor retfærdigheden vil ske fyldest.