Sura Yunus — Vers 68

Ordforklaringer:

• Subḥānahu: Udtryk for, at Allah er ophøjet og renset for enhver mangel eller utilbørlig egenskab.
• Al-Ghanī: Den Rige, Den Uafhængige, som ikke har behov for noget eller nogen.
• Sulṭān: Bevis, argument eller autoritet.
• Lā taʿlamūn: Det I ikke har viden om eller kendskab til.

Tolkning af verset:

De vantro (mushrikūn) sagde: "Allah har taget sig et barn." Dette var deres påstand om, at englene var Allahs døtre, eller at Messias (Jesus) var Guds søn. Allah er ophøjet og renset for alt, hvad de tillægger Ham. Han er Den Rige, som er helt uafhængig af alle sine skabninger, og som ikke har behov for et barn eller en hjælper. Alt, hvad der findes i himlene og på jorden, tilhører Ham som Hans ejendom og tjenere – alt er underlagt Hans vilje og magt. Hvordan kan Han da have et barn blandt dem, Han selv har skabt, når alt er Hans ejendom?

Derefter udfordrer Allah dem: I har intet bevis eller nogen autoritet for denne påstand. I fremsiger blot en løgn uden grundlag. Verset afsluttes med en skarp formaning: "Siger I om Allah, hvad I ikke ved?" – Dette er en irettesættelse af deres opdigtede påstande og en påmindelse om, at man ikke må tillægge Allah noget uden viden og bevis.

Udledte pointer og formaninger:

• Verset lærer os vigtigheden af at rense Allah for alle utilbørlige egenskaber, især det at tillægge Ham et barn, hvilket er en alvorlig krænkelse af Hans ophøjethed.
• Det understreger Allahs absolutte rigdom og uafhængighed – Han har ikke brug for noget, og derfor er ethvert forsøg på at tilskrive Ham en partner eller et barn meningsløst.
• Verset opfordrer os til at tale om Allah med viden og sikkerhed, og til at afstå fra at fremsætte påstande uden bevis – dette er en vigtig moralsk og religiøs disciplin.
• Det minder os om, at hele universet tilhører Allah alene, hvilket styrker vores følelse af ydmyghed og taknemmelighed over for Ham, og det inviterer os til at lægge vores lid til Ham alene, da Han er den eneste, der fortjener tilbedelse.