Sura Yusuf — Vers 16

Betydning af ord:

• ʿishāʾ: Aften, begyndelsen af natten, efter solnedgang.
• yabkūn: De græd, lod som om de græd (foregav gråd).

Tolkning af verset:

Da Josef var blevet kastet i brønden, vendte hans brødre tilbage til deres far, Jakob, ved aftenstid, da mørket begyndte at sænke sig. De kom grædende for at vise sorg og fortvivlelse. Deres gråd var imidlertid ikke ægte – den var påtaget og falsk, et led i deres listige plan for at skjule deres forbrydelse mod deres bror. De valgte aftenen som tidspunkt, fordi mørket og den sene time ville gøre det lettere for dem at fremstå som oprigtigt sørgende og dermed undgå faderens mistanke. Deres tårer var således et redskab for bedrag, ikke et udtryk for oprigtig sorg.

Lærdomme og visdom fra verset:

Dette vers lærer os, at hykleri og løgn altid vil blive afsløret i sidste ende, selvom de i øjeblikket kan narre nogle mennesker. Det viser også, at en troende skal være ærlig i alle sine handlinger, også i sine følelsesmæssige udtryk, for Gud kender det skjulte og det åbenlyse. Endvidere minder det os om, at vanskeligheder og prøvelser, som de retfærdige møder – som profeten Jakobs prøvelse her – er en del af Guds visdom, og at tålmodighed og tillid til Gud i modgang fører til sejr og belønning. Den sande troende bør derfor altid søge Guds hjælp og lægge sin lid til Ham, uanset hvor mørke omstændighederne synes at være.