Sura Ibrahim — Vers 42

Betydning af ord i verset:

• "غَافِلًا" (ghāfilan): Den, der er uopmærksom eller uvidende om noget, og som ikke lægger mærke til det.
• "يُؤَخِّرُهُمْ" (yuʼakhkhiruhum): Han udsætter deres straf og giver dem udsættelse.
• "تَشْخَصُ فِيهِ الْأَبْصَارُ" (tashkhaṣu fīhi al-abṣār): Øjnene stirrer uden at blinke eller lukke sig, fikseret af frygt og rædsel.

Fortolkning af verset:

O du, som er sendt som profet (Muhammad, fred og velsignelser være med ham), tro ikke, at Allah er uopmærksom på, hvad undertrykkerne gør – hverken deres benægtelse af dig og de øvrige profeter, deres forhindring af mennesker fra Guds vej, deres skade på de troende eller andre synder. Allah er vidende om alt dette, og intet er skjult for Ham. Han udsætter blot deres straf og giver dem en frist, ikke fordi Han er ligeglad, men fordi Han har fastsat en bestemt dag for dem – Dommedag – hvor øjnene vil stirre uden at blinke af skræk over det, de ser af rædsler. Dette vers er en trøst for profeten og de troende, og en advarsel til undertrykkerne om, at deres endelige regnskab er uundgåeligt.

Lærdomme og formaninger fra verset:

• Allahs viden omfatter alt, og intet – hverken stort eller småt – er skjult for Ham, så ingen skal tro, at uretfærdighed går ubemærket hen.
• Udskydelse af straf er ikke et tegn på ligegyldighed, men snarere en del af Guds visdom og tålmodighed, der giver synderen mulighed for at fortryde.
• Dommedag er en realitet, hvor al uretfærdighed vil blive mødt med retfærdighed, og hvor ingen kan flygte fra konsekvenserne.
• Verset opfordrer de undertrykte til tålmodighed og til at stole på Allahs retfærdighed, hvilket styrker troen og giver håb om, at sandheden altid vil sejre.
• Det minder os om at frygte Allah og afstå fra undertrykkelse, da intet kan skjules for Ham, og Hans straf er streng for dem, der fortsætter i uretfærdighed.