Sura Al-Isra — Vers 95

Betydning af ord i verset:

• مُطْمَئِنِّينَ: Mennesker, der færdes trygt og roligt på jorden, bosiddende og ikke flygtende eller forbigående.
• مَلَكًا رَّسُولًا: En engel, der er udsendt som sendebud med Guds budskab.

Fortolkning af verset:

Sig, o Muhammad, som svar til de vantro, der afviste, at en profet kunne være et menneske: Hvis der på jorden fandtes engle, som boede der og færdedes trygt og roligt, præcis som I gør, så ville Vi have sendt en engel fra himlen ned til dem som sendebud. Men da jordens beboere er mennesker, må sendebuddet til dem nødvendigvis være af samme art som dem, så de kan tale med ham, forstå hans ord og modtage budskabet fra ham. Det er nemlig sådan, at et sendebud altid sendes fra samme slags væsener som dem, det sendes til, fordi hjertet er mere tilbøjeligt til at acceptere og forstå én af samme art end én af en anden art. Derfor er det ikke visdom at sende en engel til mennesker, ligesom det heller ikke ville være visdom at sende et menneske til engle.

Lærdomme og visdom fra verset:

• Guds visdom i at vælge sendebud er baseret på, hvad der er mest hensigtsmæssigt for modtagerne, så budskabet når frem på den mest forståelige og effektive måde.
• At sende en profet af samme art som folket er en nåde fra Gud, fordi det gør det lettere for dem at kommunikere med ham, lære af ham og følge hans eksempel i praksis.
• Verset opfordrer til at tænke logisk og reflektere over Guds handlinger, hvilket styrker troen og fjerner tvivl om, hvorfor profeterne var mennesker.
• Det viser Guds omsorg for sine skabninger, idet Han ikke pålægger dem noget, de ikke kan håndtere, men sender dem det, der passer til deres natur og virkelighed.