Sura Maryam — Vers 90

Ordforklaring:

• يَتَفَطَّرْنَ: splittes eller revner i stykker.
• تَنشَقُّ: kløves eller sprækkes.
• تَخِرُّ: falder ned.
• هَدًّا: et voldsomt og ødelæggende fald, hvor noget styrter sammen i ruiner.

Tolkning af verset:

Dette vers beskriver den enorme alvor og vægt af den forfærdelige udtalelse, som nogle fremsatte, nemlig at påstå, at Allah har et barn. Verset viser, at selv himlene, jorden og bjergene – på trods af deres enorme størrelse og styrke – næsten ikke kan bære denne frygtelige påstand. Himlene er tæt på at revne og splittes på grund af denne løgn, jorden er ved at sprækkes, og bjergene er ved at styrte sammen i et voldsomt fald. Dette er et udtryk for, hvor afskyelig og utilgivelig denne påstand er i Allahs øjne, og hvor stor en synd det er at tilskrive Allah noget, der ikke passer til Hans majestæt og ophøjethed. Allah er langt hævet over at have et barn, og denne påstand er en alvorlig krænkelse af Hans guddommelige natur.

Lærdomme og budskaber fra verset:

• Verset lærer os at beskytte vores tro og sprog mod alt, der kan krænke Allahs ophøjethed, og at vi skal være yderst omhyggelige med, hvad vi siger om Allah.
• Det viser os, at Allahs magt og storhed er uendelig, og at Han er hævet over alle menneskelige forestillinger og mangler.
• Verset opfordrer os til at fordybe os i korrekt viden om Allah og Hans egenskaber, så vi ikke falder i lignende fejl, og det styrker vores kærlighed og ærefrygt for Allah, når vi forstår, hvor alvorligt det er at tilskrive Ham noget uværdigt.
• Det minder os om, at den islamiske tro er ren og fri for enhver form for afvigelse, og at den kalder os til at tilbede Allah alene uden partnere eller børn, hvilket er kernen i en oprigtig og sand tro.