Sura Maryam — Vers 91

Ordforklaringer:

• "An da'aw" (أَن دَعَوْا): betyder "fordi de påstod" eller "fordi de hævdede".
• "Lir-Rahman" (لِلرَّحْمَٰنِ): refererer til Allah, den Barmhjertigste.
• "Waladan" (وَلَدًا): betyder "et barn" eller "en søn".

Tolkning af verset:

Dette vers forklarer årsagen til den voldsomme reaktion fra himlene, jorden og bjergene, som blev nævnt i de foregående vers. Grunden til, at himlene var ved at sprækkes, jorden var ved at revne, og bjergene var ved at styrte sammen, var, at de vantro tilskrev den Barmhjertigste (Allah) et barn. De påstod, at Allah havde en søn, hvilket er en frygtelig og uhyrlig påstand, der strider mod Allahs majestæt og ophøjethed. Allah er ophøjet og langt hævet over at have et barn, og denne påstand er en stor fornærmelse mod Hans guddommelighed og enhed (Tawhid). Verset understreger, at denne løgnagtige påstand er så alvorlig, at selv den skabte verden reagerer med rædsel og vrede.

Lærdomme og formaninger:

• Verset lærer os vigtigheden af at beskytte Allahs ophøjethed og renhed fra enhver form for utilbørlige beskrivelser. Vi må aldrig tilskrive Allah egenskaber, der ikke passer til Hans majestæt.
• Det viser os, at troen på Allahs enhed (Tawhid) er kernen i islam, og at enhver påstand, der krænker denne enhed, er en alvorlig synd.
• Verset opfordrer os til at reflektere over Allahs storhed og den naturlige verden, som reagerer på Hans sandhed, og minder os om at vende tilbage til den rene tro, der er fri for overtro og falske forestillinger.
• Det styrker vores kærlighed til Allah, når vi forstår, at Han er den eneste, der er værdig til tilbedelse, og at Han er hævet over alt, hvad de uretfærdige påstår om Ham.