Sura Maryam — Vers 92

Ordforklaring:

• "وَمَا يَنبَغِي": Det er hverken passende, retmæssigt eller muligt for Allah.
• "لِلرَّحْمَٰنِ": Den Barmhjertigste, som er en af Allahs smukkeste navne, der indikerer Hans uendelige nåde.
• "أَن يَتَّخِذَ وَلَدًا": At tage sig et barn eller en søn.

Tolkning af verset:

Dette vers afviser fuldstændigt og kategorisk enhver påstand om, at Allah skulle have et barn. Det er hverken passende, værdigt eller foreneligt med Allahs majestæt og fuldkommenhed, at Han skulle tage sig et barn. At have et barn indebærer en form for behov, mangel eller ønske om selskab og støtte – noget, der er fuldstændig fremmed for Allah, som er den Rige, den Selvforsynende og den, der er hævet over alle former for utilstrækkelighed. Allah er én, evig og absolut uafhængig, og Han har ingen ligemand, ingen partner og intet afkom. Hans skabelse af alt, hvad der findes, sker blot ved Hans ord "Vær", og det bliver. Derfor er påstanden om, at Allah har et barn, en alvorlig og ubegrundet beskyldning, der strider mod Hans væsen og Hans fuldkommenhed. Den Barmhjertigste, hvis nåde omfatter alt, er hævet over, at nogen skulle være Hans barn, for et barn ville være en del af Ham eller en fortsættelse af Ham – og Allah er én og eneste uden nogen del eller fortsættelse.

Visdom og lærdomme fra verset:

1. Verset lærer os om Allahs absolutte enhed og fuldkommenhed, hvilket styrker vores tro og renser den fra enhver form for afvigelse.
2. Det understreger, at Allah er hævet over alle menneskelige behov og svagheder, hvilket fylder hjertet med ærefrygt og kærlighed til Ham.
3. Det beskytter muslimer mod at falde i de samme fejl som tidligere folk, der tillagde Allah egenskaber, der ikke sømmer sig for Ham.
4. Verset inviterer os til at forstå Allahs sande natur gennem Hans smukke navne og egenskaber, hvilket øger vores tilbedelse og hengivenhed.
5. Det giver os tryghed i, at vores Skaber er den eneste sande Gud, der ikke ligner noget af det skabte, og at vores tilbedelse er rettet mod den rette – den Barmhjertigste, som er hævet over alt ufuldkomment.