Sura Maryam — Vers 95

Ordets betydninger:

• Ātīhi (آتِيهِ): kommende til Ham.
• Fardan (فَرْدًا): alene, uden følgeskab, uden ejendele eller hjælpere.

Tolkning af verset:

Dette vers bekræfter, at alle mennesker – uanset deres status, rigdom eller slægtskab – vil komme til Allah på Dommedagen, hver eneste ene alene. Ingen vil have sin formue, sine børn, sin familie eller sine venner med sig. Enhver vil stå foran sin Herre i en tilstand af fuldstændig ensomhed, uden nogen til at forsvare sig, uden nogen til at hjælpe sig, og uden nogen form for materiel støtte. Det, der tidligere i kapitlet nævnes om dem, der påstår, at Allah har et barn, og som stoler på deres slægtskab eller afstamning, vil ikke gavne dem på denne dag. Hver sjæl vil blive holdt ansvarlig for sine egne gerninger, og intet vil kunne redde den undtagen tro og retskaffen handling.

Udledte visdomme og formaninger:

• Dette vers lærer os ydmyghed og befrier os fra arrogance, for ingen kan prale af sin rigdom, sin familie eller sin status, når de møder Allah alene.
• Det minder os om vigtigheden af at forberede sig til denne dag ved at gøre gode gerninger, for det er det eneste, der vil følge os.
• Det styrker vores tilknytning til Allah alene og lærer os, at vi ikke skal sætte vores lid til noget eller nogen ud over Ham.
• Det giver os håb om Allahs retfærdighed, for på denne dag vil enhver få sin fulde belønning eller straf uden uretfærdighed.
• Det opfordrer os til at elske det, der varer ved, og ikke lade os forblænde af det forgængelige i denne verden.