Sura Taha — Vers 108

Ord- og udtryksforklaring:

• الداعي: Den, der kalder – englen Israfil, som kalder alle mennesker til dommens sted.
• لا عِوَجَ لَهُ: Ingen afvigelse eller afbøjning fra kaldet – alle følger det uden modstand.
• خَشَعَتِ الْأَصْوَاتُ: Stemmerne bliver ydmyge, svage og stilner af frygt og ærefrygt.
• هَمْسًا: En svag, næsten uhørlig lyd – f.eks. lyden af fødder, der bevæger sig stille hen mod samlingsstedet.

Fortolkning af verset:

På den dag (Dommens dag) vil alle mennesker følge kalderen (Israfil), som indkalder dem til oprejsningens sted. Der er ingen mulighed for at afvige fra dette kald, for det er sandt og gælder alle skabninger – ingen kan undslippe eller vende sig bort. Samtidig bliver alle stemmer tavse og ydmyge over for den Barmhjertige (Allah) af frygt og ærefrygt for Hans majestæt. Man vil intet høre undtagen en svag, sagte lyd – som lyden af fødder, der forsigtigt og frygtsomt bevæger sig mod samlingsstedet. Al tale og larm ophører, og kun en dæmpet hvisken kan anes.

Udledte visdomme og formaninger:

1. Almagtens og majestætens dag: Verset minder os om, at alle – uanset status eller magt i denne verden – vil stå ydmyge og tavse foran Allah på Dommens dag. Dette opfordrer os til at leve i underkastelse og ydmyghed over for Allah allerede nu.
2. Alvoren i at følge sandheden: Ligesom alle vil følge kalderen på den dag uden modstand, bør vi i denne verden følge Allahs og profetens kald uden tøven eller afvigelse – for det fører os til frelse.
3. Frygt og håb: Verset vækker en sund frygt for Dommens dag, men også et håb om, at de troende, som har levet retskaffent, vil blive belønnet med tryghed på denne dag, hvor selv stemmerne tier af ærefrygt.
4. Vigtigheden af at forberede sig: Det minder os om, at livet er en kort rejse, og at vi bør bruge vores tid på gode gerninger, så vi kan møde denne dag med ro og tillid til Allahs nåde.