Sura Al-Anbiya — Vers 111

Ord- og udtryksforklaring:

• "Fitneh" (فتنة): betyder prøvelse, test eller fristelse – en situation, hvor menneskets sande natur afsløres.
• "Metâ" (متاع): betyder nydelse, glæde eller midlertidig fornøjelse i denne verden.
• "Îlâ hîn" (إلى حين): betyder indtil et bestemt tidspunkt eller en fastsat frist.

Tolkning af verset:

Profeten (fred være med ham) siger her, at han ikke ved, om den udsættelse af straffen, som de vantro hånligt har udfordret med at få fremskyndet, faktisk er en prøvelse fra Allah til dem. Måske er denne udsættelse netop en fristelse og en test, hvorved Allah giver dem mulighed for at fortsætte deres liv i denne verden med nydelser og glæder indtil et forudbestemt tidspunkt – nemlig deres dødsøjeblik. Formålet med denne udsættelse er ikke, at de skal tro, men at de skal forblive i deres vantro og synd, så deres straf bliver endnu større og hårdere på Dommens dag. Allah giver dem altså ikke udsættelse af kærlighed, men som en gradvis inddragelse i fortabelsen, hvor de får lov til at synde mere og mere, indtil straffen rammer dem på det mest uventede tidspunkt.

Lærdomme og visdomme fra verset:

1. Allahs udsættelse af straf er ikke et tegn på, at Han accepterer synd – tværtimod kan det være en skjult prøvelse, der gør straffen værre.
2. Den troende skal ikke lade sig narre af de vantros midlertidige succes og nydelser i denne verden, for alt dette er blot forbigående og vil blive efterfulgt af en retfærdig dom.
3. Verset lærer os ydmyghed – selv Profeten (fred være ham) erkender, at han ikke kender Allahs skjulte planer, og at al viden ligger hos Allah alene.
4. Det opfordrer mennesket til at skynde sig mod omvendelse og gode gerninger, før fristen udløber, og døren til fortabelse lukkes.
5. Verset trøster de troende, der måtte føle utålmodighed over, at uretfærdigheden fortsætter – for Allahs plan er altid klog, og Hans straf kommer på det rette tidspunkt.