Sura Al-Anbiya — Vers 89

Ordforklaringer:

• "Fardan" (فَرْدًا): Alene, uden nogen arving eller efterkommer.
• "Al-Waarithun" (الْوَارِثِينَ): De, der arver; den, der forbliver efter alle andre er forsvundet.

Fortolkning af verset:

Og nævn, o Prophet, historien om Zakariyya, Allahs tjener og profet, da han kaldte på sin Herre og bad til Ham med ydmyghed og inderlighed: "Min Herre, lad mig ikke forblive alene uden et barn, der kan føre min arv videre og overtage opgaven med at lede folket i religionen efter mig. Du er den bedste af dem, der arver, og den eneste, der forbliver efter alt og alle forsvinder. Så skænk mig en efterkommer, der kan leve efter mig og fortsætte med at tjene Din sag." Dette skete, da Zakariyya var blevet gammel, og hans kone var ufrugtbar, men han vendte sig alligevel til Allah med et oprigtigt håb om Hans nåde og barmhjertighed.

Lærdomme og visdom fra verset:

• Dette vers lærer os vigtigheden af at vende sig til Allah i bøn, selv når omstændighederne synes umulige, for intet er umuligt for Allah, og Han er i stand til at opfylde bønner på de mest uventede måder.
• Det viser os profeternes ydmyghed og deres fulde afhængighed af Allah i alle forhold, hvilket er et forbillede for os i vores daglige liv.
• Verset understreger, at den sande arv ikke kun er materiel, men også åndelig og religiøs – at efterlade en god arv, der tjener religionen og menneskeheden, er en af de største former for succes.
• Det opmuntrer os til at have et oprigtigt ønske om at efterlade noget godt og varigt i denne verden, og at vi altid bør huske, at Allah er den bedste, der arver, og at alt vender tilbage til Ham.