Sura Al-Anbiya — Vers 90

Betydning af ord i verset:

• "Istajabnā": Vi besvarede hans bøn.
• "Wahabnā": Vi gav ham.
• "Aṣlaḥnā": Vi gjorde godt/forbedrede.
• "Yusāri'ūn": De skyndte sig / ilede.
• "Raghaban": Med håb og begær (efter Guds belønning).
• "Rahaban": Med frygt (for Guds straf).
• "Khāshi'īn": Ydmyge, underkastede og ærbødige.

Fortolkning af verset:

Vi besvarede Zakariyās bøn og gav ham sønnen Yahyā (Johannes), selvom han var gammel og hans hustru var ufrugtbar. Vi gjorde også hans hustru god og forbedrede hende, så hun blev i stand til at føde efter at have været gold, og hendes karakter og opførsel blev gjort retskaffen. Disse tre – Zakariyā, hans hustru og deres søn Yahyā – var mennesker, der skyndte sig mod alle former for godhed og lydighed mod Allah. De påkaldte os med håb om Vores nåde og belønning og med frygt for Vores straf. De var ydmyge og underkastede over for Os, fulde af ærbødighed og hengivenhed i deres bøn og handlinger.

Visdom og frugter fra verset:

Dette vers lærer os, at Allah besvarer sine oprigtige tjeneres bønner, selv når omstændighederne synes umulige – for intet er umuligt for Allah. Det viser også, at en god ægtefælle er en stor velsignelse, og at Allah kan forvandle vanskeligheder til lettelse, når man vender sig til Ham. Verset opmuntrer os til at haste mod gode gerninger og ikke at udsætte dem, samt til at kombinere håb og frygt i vores forhold til Allah – håb om Hans barmhjertighed og frygt for Hans straf. Endelig fremhæver det ydmyghedens og underkastelsens dyder over for Allah, hvilket er nøglen til at opnå Hans kærlighed og accept. Dette vers giver os håb om, at uanset hvor store vores udfordringer er, så er Allahs magt og nåde endnu større, og at oprigtig bøn og vedholdenhed i godhed altid bærer frugt.